Attraktioner
I Vejle og omegn er wauw-faktoren høj hos børnefamilier, der er masser af udfordringer, leg og sjove oplevelser for hele familien.
Grin og gys i LEGOLAND®, hils på vilde dyr i Givskud Zoo, slå følge med vikingekrigerne i Kongernes Jelling, bliv klogere på natur og klima i Økolariet, kravl i trætoppene i Gorilla Park Vejle og meget mere. Eller måske er stemningen bare mere til en fredelig sejltur i kano, en fisketur eller en is på stranden.
Også på arkitektur og kunst er Vejle helt i front. Mange steder er det anerkendte arkitekter og kunstnere, lokale som internationale, der har sat sit præg på Vejles arkitektoniske udtryk og kunstneriske indtryk. Ikke mindst på Vejles havnefront, hvor både Bølgen og Fjordenhus fornemt rejser sig.
Naturen i og omkring Vejle er en historie for sig. Her er du omgivet af en bid af Danmarks smukkeste og mest kontrastfyldte natur. Langs Vejle Fjord maler bøgeskove skråningerne grønne. Grejsdalen og Vejle Ådal slynger sig gennem landskabet. Fårup Sø og Rørbæk Sø ligger idyllisk i bakket terræn. Og tværs gennem det hele løber Hærvejen – fra Gudenåens og Skjern Å’s udspring ved Tinnet Krat til plantagerne og det åbne landskab med klitter ved Randbøl Hede.