Ågård/Gravens siger farvel til Tour de France
Ågård/Gravens er de sidste byer, Tour de France feltet passerer, inden de kører ud af Vejle Kommune. Derfor siger de farvel til Touren med et stort farvel-banner.
Verdens største Ferguson museum ønsker at fortælle Tour de France, at den grå Ferguson har skabt den velstand Danmark har i dag. I 1952 var hver 2. traktor i Danmark en grå Ferguson.
Det er en overset kulturarv, så om nogen her til lands skulle have den gule førertrøje, burde det være den grå Ferguson. Derfor har Danmarks Ferguson Museum malet en grå Ferguson gul.
Opstillingen her er den samme som blev anvendt ved Bellahøj dyrskue i 1952. Danmarks Ferguson Museum er privatejet og ligger mellem Horsens og Vejle og er åben hver dag.
Et stort banner på de 4 x Ferguson traktorer efter Gravens/Ågård skal være kommunens farvel til Tour de France.
Ågård Børnehave planlægger også et gult banner på taget, lavet af børnene.