Kæmpe Tour de France kunstværk på silo i Jerlev
Jerlev – hele landsbyen og virksomheden PST Gruppen (transportvirksomhed) er gået sammen om at skabe kæmpe tour fest.
Den gamle DLG foder silo vest for Jerlev er blevet malet op som et kæmpe kunstværk med cykelmotiv og skal være et varigt vartegn for Jerlev og et minde om touren.
Området mellem byen og siloen bliver omdannet til kæmpe festplads med markedsplads, autocamperområde, motorcykelområde og storskærme.
På Jerlev Boulevard 1 står der også en kæmpe gul jerncykel – 8 meter lang og 4,85 meter høj med læder styr og sadel - lavet af Henrik Geht og Jan Kristensen, Løgumkloster.