Land art på og langs veje og i rundkørsler
Fantasifulde cykelryttere, cykelhjelme på vejene og gule cykelstier er noget af det, du kan finde på vejene op til Tour de France.
Cykler i rundkørsel ved Jelling
I rundkørslen i Jelling - Jellingvej/Mangehøje - er der sat nogle fantasifulde cykelryttere op i anledning af Tour de France.
En af dem har ingen arme, en anden cykler på et hjul og en tredje stritter med bagdelen. Fælles for dem alle er, at de er en del af et kunstprojekt, som Søren Bjælde har skabt, og som han i samarbejde med Byens Kunst nu får placeret i rundkørslen op til Tour de France.
Cykelhjelme på vejene
Rådet for Sikker Trafik har fået tilladelse til at placere cykelhjemsymboler to steder i Jelling og et sted på Koldingvej bakken.
I Jelling er det på Herningvej og Mølvangvej uden for palisadeområdet.
Bredden på teksten er 2,5m og teksten er 3,5m høj. Begge hjelme er 1,1x1,1 meter.
Det er firmaet Dan-Markering der står for opmalingen, og det foregår den 1. juli.
Afhængigt af trafikken og vejret vil det være godt slidt efter 14 dage og burde være helt væk efter 4-6 uger.
Cykelhjelmene er et led i kampagnen for at få endnu flere til at huske cykelhjelmen.
Gul cykelsti på Koldingvej
Den gule cykelsti er en del af markeringen i forbindelse med, at Vejle 3. juli er startby for den tredje etape på årets Tour de France. Koldingvej er rammen om etapens første bakkespurt.
Den prikkede trøje ved Nr. Vilstrup
Ribe Landevej 403. 291 prikker blev det til på huset, som ligger lige ud til tour-ruten.
Velkomst til Ødsted
Ødsted har sat velkomstskilt op til Tour de France: Velkommen til Ødsted på dansk, engelsk og fransk.
Kloakdæksler med tour de France logo
Vejle Kommune har udskiftet i alt ti eksisterende kloakdæksler til ti nye med Tour De France logo. De får lov til at blive siddende, indtil de ikke kan mere.
Vejle Spildevand fejrer Tour de France med kæmpe cykel på renseanlæg
Fakta om cyklen
- Knap 200 meter stof er brugt til cyklens stel
- Stoffet er sat fast med teltpløkker og på paller.
- Cyklens hjul er såkaldte efterklaringstanke, hvor sidste del af rensningen af spildevandet foregår.