Skoleelever i Jelling syr kæmpe gul trøje
200 ruller stof er blevet jongleret rundt på gulvet i gymnastiksalen på Bredagerskolen i Jelling for at skabe en kæmpestor gul førertrøje.
Verdens største Tour-bluse," udbrød skoleleder Lance Luscombe (Bredagerskolen) til servicelederen, da de brainstormede på idéer til, hvordan Bredagerskolen i Jelling kunne markere Tour de France-feltets besøg i Jelling 3. juli. "Og hvorfor ikke kombinere dette med historien om Harald Blåtand og Bluetooth-logoet?" fortsatte Lance Luscombe.
Siden har 15 piger fra 7. og 8. årgang, skolelederens gamle mor og skolens pensionerede håndværk- og design lærer Birte Hedegaard, produceret en 30 x 30 meter (900 kvadratmeter) stor gul førertrøje. Så vidt vides verdens største.
I forlængelse af den gule førertrøje har pigerne også designet et gigantisk Bluetooth logo og en gigantisk QR-kode. Når man hjemme scanner logoet fra tv-skærmen modtages en online-fortælling (eleverne optræder vikinge-udklædt i videoen) om Bluetooth og forbindelsen med Harald Blåtand.
Trøjen lægges ud 3. juli.
Se den her
Mark ved Fårup Sø