Trafik og parkering
Tour de France 3. juli betyder, at hele Vejle Havn, store dele af Vejle midtby, en del af Jelling, hele ruten og alle veje op til ruten er spærret af og lukket for al kørsel fra kl. 08.00 - kl. 15.30.
Store dele af Vejle centrum vil være lukket for al trafik den 3. juli, og det vil rutestrækningen også være forud for tour-kortegen begiver sig ud på de 47,7 km tour-rute i Vejle Kommune.
Området ved Vejle Havn bliver lukket helt af for trafik, da der på Havneøen skal være podie til indskrivning af rytterne. Derudover skal der i området også være plads til pressen, teams, tour-karavanen, Tour de France village og den officielle Tour de France start.
Der bliver først åbnet for normal trafik igen, når hele tour-kortegen har passeret. Men det vil tage tid at normalisere trafikken og gøre vejene farbare igen.
Trafik-hotline
Trafikken i Vejle bliver påvirket af Tour de France. Alle berørte borgere, der bor på eller i nærheden af ruten, har i uge 19 fået tilsendt information om vejlukning i e-boks.
Skulle du alligevel have spørgsmål vedrørende vejlukning til Tour de France i Vejle, kan du kontakte os på vores trafik-hotline.
-
Svar om trafik og vejlukninger
-
Hvordan spærres vejene af? -
Hvornår spærres vejene af? - Store dele af Vejle midtby spærres af fra 8.00-15.30. Trafikken forventes dog påvirket af forskellige arrangementer i bl.a. fanzonerne frem til kl. 18.00 – bl.a. Vedelsgade i Vejle og Gormsgade i Jelling.
- Ruten fra Vejle til Jelling og retur til Vejle lukker 8.00-15.30.
- Ruten fra Koldingvej til Gravens lukker 8.00-15.30.
Du må ikke holde eller standse på selve ruten.
Ruten spærres af fra kl. 08.00. Biler, som holder ulovligt (læg mærke til skiltning) og er til gene eller fare for løbet, vil blive bugseret bort.
-
Jeg skal flyve fra Billund Lufthavn 3. juli I tidrummet kl. 8-15.30 er det kun muligt at komme til Billund Lufthavn og Billund via E45 og Midtjyske Motorvej, da en stor del af Vejle og Vejle Ådal er spærret af for trafik i tidsrummet.
-
Hvordan kommer jeg frem på selve dagen? - Bor du i området, hvor tour-rytterne kører, anbefaler vi, at du enten går eller cykler rundt, hvis du har ærinder.
- Kommer du fra en anden by og vil opleve Tour de France, så anbefaler vi at du benytter dig af tog og/eller bus.
- Har du brug for din bil til at komme til en anden by, anbefaler vi, at du parkerer uden for det afspærrede område.
Læs mere om mulighederne for at parkere bilen
-
Hvordan kan jeg parkere på dagen? Hvis du ankommer i bil, er der parkeringsområder både nord, syd og vest for Vejle og i Jelling. En lang række virksomheder nord og syd for Vejle har stillet P-arealer til rådighed, så tilrejsende til 3. etape af Tour de France kan parkere bilen.
Husk at booke p-billetten på forhånd.
Book p-billet og læs mere om muligheder for parkering.
-
Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for at komme til lægevagten eller på sygehuset? Har du brug for lægehjælp, har vi oprettet samaritertelte i forbindelse med vores fanzoner, hvor du kan få hjælp til mindre, ikke-livstruende skader.
Skal du til Lægevagten eller Vejle Sygehus i egen bil, kan du komme dertil via Horsensvej. Alle andre veje er spærret af.
Ambulancer kan dog krydse ruten i de såkaldte beredskabssluser og kan køre langs ruten, hvis du får brug for at komme på sygehuset.
Herudover står redningshelikopteren standby i Vejle søndag 3. juli, mens løbet køres i kommunen.
-
Jeg bor langs ruten. Hvornår kan jeg forvente at få yderligere information? Beboere langs ruten har i uge 19 modtaget besked om bl.a. tidspunktet for afspærringer i et brev i deres e-boks.
Vi opdaterer også vores egne kanaler (www.vejle.dk, www.tour.vejle.dk og sociale medier) samt i dagspressen.
-
Jeg er handicappet, bor inden for de afspærrede områder og har brug for min bil til at komme rundt. Hvordan forholder jeg mig den 3. juli? Det bliver ikke muligt at bruge bilen inden for det afspærrede område og tidsrum søndag 3. juli.
Ved akut brug for hjælp af sundhedsmæssig karakter, henviser vi til spørgsmål 5.
Vi opfordrer derfor alle inden for de afspærrede området til – så vidt muligt – at lade bilen stå søndag 3. juli, og i det omfang det overhovedet er muligt at klare indkøb og andet dagen før.
-
Jeg vil gerne se Tour de France i Vejle søndag 3. juli, men jeg er handicappet. Hvordan kan jeg komme frem til løbet? Vi tilbyder parkeringspladser så tæt på løbet som muligt for handicappede. Det omfatter Anesmindevej i Jelling samt Willy Sørensens Plads, p-huset Trondúr og parkeringspladserne ved Vejle Sygehus på Lille Grundet Hulvej.
Det vil være muligt at booke en handicapplads.
Husk at have dit handicapskilt tydeligt fremme i forruden.
Vi har desuden områder beregnet til publikum i kørestol ved biblioteket i Vejle og ved fanzone-området på Koldingvej.