tdf_graphic-2

100 dage til Touren fejret med stor fest på Rådhustorvet

Der var masser af mennesker på Rådhustorvet, da Vejle markerede 100 dage til Tour de France starten i Danmark.

100 days to go in Vejle

Der var danske og franske flag, gul løber, musik, champagne, tour-kage og en fantastisk stemning, da City Vejle og Vejle Kommune torsdag 24. marts markerede 100 dage til Tour de France.

Rigtig mange mennesker lagde turen forbi Rådhustorvet i det fine solskinsvejr, nød tour-stemningen og de sjove aktiviteter. Der var noget for enhver smag fra sæbeboblemaskine til champagne-sabling.

Elever fra Sct. Norbert lavede flot cykelallé, inden de opførte en imponerende danseopvisning.

P.A. stod klar med en Tour kage udviklet til lejligheden, som Christian Prudhomme, direktør for Tour de France, skar for. Og Syddansk Erhvervsskole viste stolt Vejle største cykel frem, som fremover vil komme til at stå på Boulevarden.

De modigste inklusiv Christian Prudhomme, prøvede kræfter med cyklen i den nye Viking Biking Escape Box, som Kongernes Jelling havde stillet op på torvet, og hvor vilde vikinger forsøgte at indhente gæsterne. Man kunne også cykle Tour-ruten på en hometrainer.

Og så var der rigtig mange, der gerne ville have en selfie med vores Kingdom of Cycling-maskot: Blåtand, der i dagens anledning havde fået en gul Tour de France trøje på. I de kommende 100 dage skal han med rundt til rigtig mange events i hele kommunen.

Torsdag var der ingen tvivl om, at rigtig mange mennesker glæder sig til den store gule folkefest 3. juli.

Fotos: Jonas Normann

Rådhustorvet Viking Biking Escaperoom
Christian Prudhomme, direktør for Tour de France, bliver forfulgt af vikinger, da han prøver cyklen i Kongernes Jelling Viking Viking Escaperoom.
Rådhustorvet  Prudomme og borgmesteren
Christian Prudomme, direktør for Tour de France, og borgmester Jens Ejner Christensen sammen med Blåtand - Vejles Kingdom of Cycling maskot.
Rådhustorvet - 100 dages fest
Rigtig mange mennesker var en del af den gode Tour-stemning på Rådhustorvet.

Vores Kingdom of Cycling-maskot Blåtand er ankommet til Vejle, og er klar til at skabe glæde, begejstring og Tour de France-stemning i de næste 100 dage, hvor vi varmer op til Tour-starten i Vejle.

Vores Kingdom of Cycling maskot ankommer til Vejle