BørneTour: Alle børn - Kom og cykle med!
Både fredag 10. september og fredag 17. september kommer BørneTour karavanen til Vejle Kommune og skaber en sand Tour de France fest for alle kommunens børn og unge!
BørneTour´en kører i Give fredag 10. september og i Vejle fredag 17. september.
17. september afvikles BørneTouren i forbindelse med Grupetto cykelfestivalen – så der vil være mange andre sjove og spændende aktiviteter at deltage i både fredag og lørdag
Alle fra 3-15 år kan deltage, og det er underordnet, hvilken cykel du har, eller hvor hurtigt du kører.
Der er guldmedaljer, diplomer og goodiebags til alle deltagere!
Skal du med?
Så tilmeld dig BørneTour på nedenstående link, og du må gerne være med i begge løb.
Prisen er 50 kr. pr. billet, som går til de lokale cykelklubber.
De danske cykelklubber, kommunerne og Danmarks Cykle Union er værter for BørneTour, som løber af staben i byer over hele landet frem mod Tour-starten i Danmark.
Vejle Kommunes Tour de France puljer støtter løbet som optakt til Tour de France i Vejle i 2022.