tdf_graphic-2

Kom med til lanceringen af City Dressing Toolkit til Grand Départ Copenhagen Denmark

Det nye City Dressing Toolkit er udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med den franske Tour-organisation A.S.O. Lanceringen foregår online mandag den 17. januar, og alle kan deltage.

GDPD Toolkit
Mandag den 17. januar kl. 14.30 lanceres det nye Toolkit.

Verdens største cykelløb kommer snart til Danmark, og med hele tre danske tour-etaper er der lagt op til en stor gul folkefest.

Nu lanceres et City Dressing Toolkit, som Københavns Kommune i samarbejde med den franske Tour-organisation A.S.O har udarbejdet.

Toolkittet kan bruges af alle på tværs af hele Danmark, så virksomheder, forretninger, hoteller, restauranter, foreninger og andre, der ikke er officielle partnere, enkelt og nemt kan bidrage med stemningsskabende udsmykning i de ikoniske Tour-farver – så hele landet kan få del i Tour-feberen.

Derfor inviterer Dansk Erhverv sammen med Københavns Kommune og det nationale Grand Départ-sekretariatet til webinar mandag den 17. januar kl. 14.30, hvor det nye Toolkit lanceres.

Program mandag 17. januar

14:30 - 14:40
Velkomst ved Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, og Sophie Hæstorp Andersen, Grand Départ Copenhagen Denmark

14:40 - 14:55
Sådan kom Touren til Danmark
Alex Pedersen, Grand Départ Copenhagen Denmark, giver et spændende indblik i, hvordan det lykkedes at få Touren til Danmark – den nordligste start nogensinde.

14:55 - 15:15
Præsentation af koncept og City Dressing Toolkit
Tine Eriksen Green, Københavns Kommune, præsenterer Toolkittet, hvilke produkter, det består af, og hvordan man engagerer sig i det som virksomhed eller organisation.

15:25 - 15:30
Afrunding og tak for i dag