tdf_graphic-2

Tour de France rute indgår i Kongeetapen

Vejle – en af de fem mål og startbyer i Tour de France - danner på torsdag 12. august rammen om den traditionsrige afslutning på kongeetapen i PostNord Danmark Rundt.

Foto: Thomas Sjørup: PostNord Danmark Rundt 2019.
Foto: Thomas Sjørup: PostNord Danmark Rundt 2019.

Finalen er igen rundstrækningen i Vejle, hvor Kiddesvej og Koldingvej indtager en hovedrolle.
Når Remco Evenepoel, Mark Cavendish, Mads Pedersen, Michael Mørkøv og de andre internationale topryttere kører over målstregen, rammer de Koldingvej.

Når Vejle er startby på 3. etape i Tour de France 3. juli næste år, ligger dagens første bjergspurt netop på Koldingvej.

Årets kongeetape i PostNord Danmark Rundt byder på 219 km i et kuperet terræn med 2100 højdemeter og 7 spurter.

Rundstrækningen i Vejle på Danmarks smukkeste cykelscene er blevet en klassiker, og Kiddesvej er garanti for spektakulær cykelløb, som år efter år tiltrækker masser af tilskuere til målområdet.

Med etapens mange km og højdemeter tilbagelagt kræver det diamanter i benene at håndtere rundstrækningen i Kingdom of Cycling, og ingen kan gemme sig på Kiddesvej, når kongekampen skal finde en vinder.